Cykelregler for de 3 hold på landevejen
Cykelregler for alle hold
PARADE vi kører fortrinsvis paradekørsel (2 og 2 efter hinanden).
Rulleskift den forreste/yderste rytter foretager et lille ryk og trækker ind foran rytteren til højre, den højre rytter holder sin fart.
HUL De 2 forreste skal i god tid lede flokken udenom huller/biler og lignende, dem der ligger bagved skal kunne stole på at kunne køre i deres spor.
KOMMANDOER Er vi mange i flokken eller det blæser meget og vi har svært ved at høre hvad der bliver sagt er det vigtigt at beskederne bliver sendt ned igennem flokken (her hjælper Garmin Radar også med sine advarsler.)
En og En inderste rytter sætter farten op, og yderste rytter trækker ind bagved, dette system fortsætter hele vejen ned igennem feltet indtil alle er kommet ind i en række
ADFÆRD Overholde færdselsreglerne og opføre sig ordentligt overfor andre trafikanter, selvom de måske ikke selv kører som de bør.
HENSYN Pedalarmene skal være vandrette når vi rejser os, så cyklen ikke ryger baglæns, vigtig sikkerheds detalje
VIFTE Når/hvis vi kører i vifte (sidevind) er vi max 3 i viften, så er vi 4 eller derover, kører vi i flere vifter så alle får lidt læ.
BAKKER Op ad bakker køres der generelt i paradekørsel, bakken kan gives fri, dette vurderes af kaptajnen, det kan også være nødvendigt at køre En og En.
EVALUERING efter endt tur drøftes turen kort, hvad var godt og skidt
God stil i ØrumCykling
Go stil i ØrumCykling 😊
- overholde færdselsreglerne
- holder god afstand til andre trafikanter
- viser hensyn til gående, børn, heste og hunde
- tager hensyn til de svageste i gruppen
- tager hånd om de nye i klubben
- kommunikere på holdene når vi cykler
- følger en kammerat hjem hvis vedkommende har det dårligt
- melder ud i god tid hvis der cykles for hurtigt
- hjælpe hinanden ved defekter (kaptajnen vurderer den enkelte situationen, evt. lader flokken køre videre)
- meld ud hvis dagsformen er ringe og man kører med bagerst i flokken, det er ingen skam, tværtimod
- undgå konfrontationer med andre trafikanter
- hils på andre cyklister, god stil
Husk du repræsenterer ØrumCykling